F.A.Q > Om Hilfr.dk

Om Hilfr

Man kan sige, at ’Hilfr er Airbnb for privat rengøring’, men Hilfr er meget mere end det. Hilfr er en virksomhed, som ønsker at hæve barren for platformsøkonomi. Vi vil sikre bedre vilkår for dem, der udfører arbejdet end de kan finde på markedet i dag. Vi har som den første platform har vi derfor indgået en overenskomst med 3F, der sikrer en høj minimumsløn, pension, feriepenge, løn under sygdom og en lang række andre vilkår. Vi er stolte af at vise vejen for hvordan man kan kombinere en smart teknisk løsning med gode arbejdsvilkår.

Som de første kan Hilfr.dk tilbyde overenskomstdækket rengøring til private hjem, hvor der er styr på skatten, arbejdsvilkårene og kvaliteten. Du kan læse mere om overenskomsten her: https://hilfr.dk/about-super-hilfrs

Hilfr er socialt ansvarlig platformsøkonomi

Vi har markedets stærkeste platformsforsikring gennem Tryg og med et gebyr på blot 10% blandt markedets billigste. Det er vigtigt for os, at alle kan føle sig trygge, når de bruger Hilfr.dk samt at vores Hilfrs kan beholde så meget af deres løn som muligt. Det er kun fair, synes vi.

Vi har udarbejdet alle disse initiativer for at skabe en mere ansvarsfuld platformsøkonomi, der behandler folk bedre. Udbydere af services er i centrum hos Hilfr, men platformen er derfor bestemt også attraktiv for dem, der leder efter rengøring – vi tilbyder nemlig god service, konkurrencedygtige priser og en ren samvittighed 🙂

Hilfr er en simpel platform. Det er gratis at oprette en profil på siden, men alle skal uploade et billede af deres personlige ID, når de opretter en bruger, hvilket sikrer en pålidelig og tryg platform for alle.

Kort sagt, Hilfr vil revolutionere rengøringsbranchen. Vi har udviklet en model, hvor god service og konkurrencedygtige priser går hånd i hånd med fair arbejdsvilkår og respekt for loven.